Drucke
Danmark-Norges Traktater 5, S. 215-218 (schwed. Fassung).
Inhalt
Art. 1 Ewiger Frieden und Wiedererrichtung der Freundschaft zwischen beiden Reichen. Generalamnestie. Art. 2 Wiederrufung aller gegeneinander gerichteten Allianzen mit anderen Mächten. Art. 3 Künftig kein Abschluß gegeneinander gerichteter Allianzen mit anderen Mächten. Art. 4 Keine Passage feindlicher Kriegsflotten durch Öresund oder Großen Belt. Art. 5 Bestätigung des Friedens von Brömsebro [1645]. Art. 6 Beitritte weiterer Mächte zu Friedensvertrag nur mit Zustimmung beider Partner. Art. 7 Schwedische Schiffe mit Seepaß passieren zollfrei durch Öresund und Großen Belt. Schwedische Güter auf ausländischen Schiffen passieren zollfrei nach Ausweis ihrer Bescheinigungen. Art. 8 Schweden erhält als Ersatz für Kriegsschäden und die zu räumenden Gebiete die Provinzen Halland, Schonen, Blekinge, Bornholm und Bohuslen. Art. 9 Dänemark tritt das Lehen Trondheim an Schweden ab. Art. 10 Schweden gibt alle besetzten Gebiete in Dänemark, Norwegen und Schleswig-Holstein zurück und verzichtet auf alle Ansprüche auf die Grafschaft Delmenhorst sowie auf Dithmarschen. Art. 11 Freilassung aller Gefangenen beider Seiten ohne Lösegeld. Art. 12 Abzug der schwedischen Armee bis zum 2. Mai [1658]. Art. 13 Alle Stände und Bewohner der abgetretenen Gebiete behalten ihre Rechte und Privilegien sowie ihr Eigentum wie vorher. Art. 14 Restitution aller von Dänemark besetzten Gebiete sowie dreier von Dänemark beschlagnahmter Schiffe an Schweden. Art. 15 Abtretung der geistlichen und weltlichen Gerichtsbarkeit Dänemarks über Besitzungen auf der Insel Rügen an Schweden. Art. 16 Übergabe der Festungen ohne Geschütze und Munition. Abtransport von Geschützen und Munition geregelt. Art. 17 Die dänische Genugtuung an den Herzog von Gottorf geschieht in einem eigenen Vertrag. Art. 18 Graf Korfitz Ulfeldt wird für den Verlust seiner Einkünfte entschädigt, erhält seine Güter zurück und kann mit seiner Familie nach Dänemark zurückkehren. Seine Gemahlin erhält ihren Titel zurück. Art. 19 Eine dänische Schmähschrift wird nicht mehr verlegt oder verkauft. Art. 20 Dänemark überläßt Schweden je 2000 Mann Fußtruppen und 2000 Berittene. Unterschrieben und besiegelt von den Bevollmächtigten beider Seiten zusammen mit den französischen und englischen Vermittlern.
Transliteration
Danmark. No. 15, A. Fredspreliminärer i Tostrup. 18. Febr. 1658.
18. Febr: 1658. puncter hwar effter Fredsfordraget med danmark warit uprettat.
Puncter hvoreffter, begge Nordische Kronerß fuldmegtige Commissarier ere forligte och offverenßkomne, dermed dend Orlog och Mißforstand at bilegge som imellom begge Rigerne waret haffver. 1. Schal hereffter imellom begge Konninger och Rigerne, saa och dets indbÿggere; were och bliffve, en rigtig och ewigwaren[-] de Fred, saa at hereffter ophører all irring och mißforstand och uenighed, och derimod igien oprettiß et got fortrouligt, stadigt Wendschab, fred och enighed, och saaleediß, wed en General Amnistie, forgiettiß och gandsche udslettiß alt hvad paa begge sider, saa wel før som udi warende krig kand were forløbbet. 2. At paa begge sider renunceris hviß alliancer som kun- de were giorde, enten af Parterne til præjuditz. 3. At hereffter den ene ingen alliance giør imod den anden, heller udi nogen maader assisterer den andenß finder. 4. At begge Parterne forhindre, saa wit mest muligt er, at ingen fintlig Orlogsflode, passerer igiennem Sundet och Belt ind udi Østersøen. 5. Bremsebrouiß Tractater forbliffver udi deriß forrige krafft och fulde vigeur, saa wit der ved diße Tracta- ter ike forandriß. 6. Hvilke Konger eller Republiquer, Potentater eller Fÿrster, som begierer udi denne Fred at indsluttiß, dee haffve det hoß begge kongerne at søge. 7. Alle Svendsche Schibe som tilhører Svendsche Undersaater at passere giennem Øresundet och Belt frie foruden nogen Tolds erleggelse visitation eller certification, naar dee alleniste, paa H[an]s K[ongelig] M[aÿeste]ts af danmarks Toldboe rigtig Søepaß fremwiser; menß med Svendsche godtz Schibet och indladet, udi fremmede Schibe, forholdiß det hereffter som tilforn, at dee schall haffve rigtig certificationer effter Brem- sebrouiß pacters indhold, hvorved dee sig for Tolden och anden besvering kand befrie. 8. Giffviß H[an]s K[ongelig] M[aÿeste]t af Sverrig til Satisfication imod dee occuperede landers affstaaelse, saawelsom erlidene schader udi denne krig, Halland, Bleging, Schaane, dißligeste Boring- holm, med dets underliggende øer, saa ochsaa Bahus Slott och Lehn i Norge, med ald dets Höiheder och Rettigheder och apper- tinencier, intet undertagendiß, ligesom det kronen danmar<k> hidindtil, brugt och nÿt haffver. 9. Sammelediß cederis, Ko[ngelig] M[aÿeste]t och Kronen Sverrig af Ko[ngelig] M[aÿeste]t och Kronen danmark, Trundhiemß lehn med alle sine appertinencier, som dertil med rette henhører, och der- til hørt haffver, til lands och wandß, at incorporeris Sverrigiß Krone til ewindelig eÿendom. 10. H[an]s K[ongelig] M[aÿeste]t Af Sverrig haffver derimod at restituere alle[1]alle: vor Zeilenanfang in Margine. dee lande och Festinger, som H[an]s M[aÿeste]t sig udi warende
feide haffver bemegtiget, were sig udi danmark, Norge, Sleswig, Holstein och Greffschafft Pinnenberg. I lige maader afstaar H[an]s K[ongelig] M[aÿeste]t Af Sverrig, for sig och sine effterkommere, alle dee prætentioner och rettigheder, som H[an]s M[aÿeste]t ratione Ducatus Bremensis haffver eller kand haffve paa det Grefschafft delmenhorst och ditmerschen. 11. dißligeste schal alle Fanger paa begge sider, Höie och Lauffe aff hvad stand och condition dee och were kand foruden all rantzion, Strax leedige och løsgiffviß. 12. H[an]s K[ongelig] M[aÿeste]t Af Sverrigeß Armee, schal ud af H[an]s K[ongelig] M[aÿeste]ts af danmarks lande, ded første och snariste muligt kand were, och i ded seniste inden den 2 Maÿ sig begiffve, och imedlertid, schal dee nÿde deriß nøtørf- tig underholding, dog at der holdiß god ordre och disciplin. 13. Er bevilget at alle Standerne Adel saavelsom Uadel Geistlig och Werslig udi dee, wed diße Tractater bort- giffne lande och lehne i danmarch och Norge schal nÿde dee samme loffve och privilegier, (saawit dee ike kand stride imod dee fundamental constitutio- ner af kronen Sverrig; ellerß loffviß, af K[ongelig] M[aÿeste]t udi Sverrig deriß privilegier snarere wilde formere end formindsche,) som dee hidindtil hafft haffver och for sig och deriß effterkommere, beholde hviß gods och eÿendom som dennem enten Wed Arf, Kiøb, Pant eller i an- dre maader med rette kand tilkomme. 14. H[an]s K[ongelig] M[aÿestet] Af Sverrig schal och restitueris alle dee lande och platzer, som udi Warende Feide ere bleffne occuperede, och kronen Sverrig afhendiget, hvor dee och kunde vere beliggendiß, saavelsom ochsaa, dee 3 Svend- sche Schibe som Ved Krigens begÿndelse udi Sundet ere bleffne anholdene, schal effter certifications ludelse, med deriß lading eller dets billig Werd, i lige maade bliffve restituerede. 15. Afstaaiß til H[an]s K[ongelig] M[aÿeste]t Af Sverrig, all den Juris- diction, Geistlig och Verslig, saawit H[an]s K[ongelig] M[aÿeste]t Af dan- march haffver, til ded godtz paa lante Rÿen. 16. Festningerne schal paa begge sider offverleffveriß foruden nogen Støker och munition, saavel dee, som udi denne Krig ere bleffne erobrede, som dee andre der ved Tracta- terne affstaaiß, och bønderne udi dee lehne, hvor samme Festinger ere beliggende, were pligtige samme Stoker och munition til Stranden at fremføre, hvor ded best och beleiligst kand bliffve indschibet. 17. Hertugen af Holstein, schal H[an]s K[ongelig] M[aÿestet] Af danmarch giffve effter billighed, contentement, hvorom med hannem sielf schal Tracteris och sluttiß. 18. loffviß ochsaa hermed, at Gref Ulfeld schal schee restitu- tion af sit godtz och løsøre saa och indkomsten der af fra den tid Commissarierne ded til sig annammet haff<ver> och intil denne dag, och schal det hannem vere frit for samt hanß Greffinde, SvarModer, Børn Venner och Tienere at bugge och boe udi danmarch, frie och siker hvor hannem och dennem løster; dee lehne som Gref Ulfeld och hanß Søn, nemlig Hirschholm, Munkelie och S[an]ct Hanß Kloster udi Norge med forlehnt haffver weret, haffver dee effter forlehnings breffwe[2] at nÿde och beholde, och hanß Gemahl, hindiß tilbørlig titel, ful- komen at restitueris. 19. Den udgangene Manifest schal igien afschaffiß och ike mere opleggiß och selgis. 20. H[an]s K[ongelig] M[aÿeste]t Af danmark loffver ochsaa at offver- lade til hanß K[ongelig] M[aÿeste]t af Sverrig toutusende, til Hest och toutusende til fods. At dette offvenschreffne som af begge Parterß fuldmeg- tige Commissarier loffvet er, trÿggeligen schal holdeß, haffver tillige med oß Her Mediatorerne af H[an]s K[ongelig] M[aÿeste]t af Frankrig och H[an]s Høihed Protecteuren Af Engeland Dette til widnißbÿrd underschreffven och forseilet. udi Tostrup den 18 Februarij; 1658. [4 Lacksiegel über Heftschnur]
Le cheualierde Terlon. Ph. Meadowe. Jo. Gerstorff Christen Skiel
P[ro]p[r]ia. subscr[ipsi] [2] breffwe: statt breffwer mit gestrichenem r am Schluß.